
Biodiversitet omhandler antallet af arter, deres genetiske variation og interaktionen mellem disse livsformer i komplekse økosystemer.
Naturlige økosystemer indbefatter også store planteædere. Når vi bringer kvæget tilbage blandt mere varieret beplantning med træer og græsarealer bidrager vi til, at naturens processor får lov til at virke, og derved bidrager vi til at skabe harmoni i økosystemet.
450 insektarter er helt eller delvist afhængige af kokasser.
Arealet har fem forskellige æblesorter, så insekterne får gavn af en lang blomstringssæson.
Et område som afgræsses af kvæg (område 1). Kvæget kan bevæge sig frit på området og spise af græsset og æblerne. Æblerne vil give næring til kvæget, kvæget vil modsat give næring til træerne med gødning. Både æbler og gødning vil tiltrække fugle og insekter til området, samtidigt med at træerne ”suger” metanen fra kvæget til sig. Kvæget vil bidrage til, at landskabet forbliver varieret, da de holder skovområdet fra at brede sig og deres afgræsning har også den fordel, at det giver friske skud, som tiltrækker andre dyrearter. To små områder på arealet tilsås med blomster. Hensigten er at kvæget skal spise nogle af blomsterne og gennem deres gødning udbrede blomsterne til området, derved forventes det, at biodiversiteten gradvist forøges igennem de fem år i takt med, at kvæget ”sår” flere blomster.
På det andet område (område 2) slås græsset maskinelt og nogle af æblerne høstes. Her er det menneskers indflydelse, som alene skal forøge biodiversiteten. Et tilsvarende område, som de to områder på område et, tilsås med blomster. Disse blomster kan da spredes via vind og vejr.
I samarbejde med biologer udlægges grene, træstammer og lignende på udvalgte områder på begge arealer. Herved skabes naturlignende bosteder for forskellige insekter, fugle og dyr.
Opdelingen i to arealer skal vise effekten på biodiversitet og CO2-udslip på et naturlignende område henholdsvis med eller uden græssende kvæg.
Først etableres der hegn omkring området til kvæg.
Arealerne med blomster etableres.
Derefter bliver dyrene sat ud til afgræsning og vil gå på område et i sommerhalvåret over de følgende fem år.
Der indsamles løbende data fra begge områder: Under afgræsning måles projektets virkning via måling af dyrenes tilvækst, forøgelsen af biodiversiteten på begge områder, samt måling af metangasudslippet på begge områder. På område et måles metanudslippet både når dyrene er på arealet, og når de ikke afgræsser på arealet.

Landmænd, med særligt fokus på malkeproducenter. Vi ønsker at inspirere dem til at plante træer omkring større kostalde, hvor kvæget går og græsser. I dag tilbyder Arla landmænd tilskud på mælken, hvis de planter skov. Dette initiativ har dog kun fokus på CO2-udslip. Vi vil påvise effekten for både klimaet og biodiversiteten ved at plante skovområder langs stalde og enge.
Kommuner og Naturstyrelsen, som kan inspireres til at plante frugttræer i nyetablerede græsningsarealer.
Formidlingen henvender sig også til Danmarks befolkning med mål om, at vi alle bliver mere bevidste om biodiversitetskrisen, og hvordan vi via tiltag små som store, på mark eller i haven kan bidrage til biodiversiteten og mindskelse af CO2-udslippet.

Vi har gjort det lettere at få idéer til hvordan du skaber mere biodiversitet. Få besked når vi udgiver nye artikler.
”Hvor Ploven ej kan gaa, Og Leen ej kan slaa, Der bør et Frugttræ staa.”
Plant vilde blomster og planter.
Lad dyrene gå på æblerov!