Tips & tricks

Lad dyrene gå på æblerov!

_DSC4596

Igennem en hel æblesæson, fra bladene kommer på træet til æblerne høstes og bladene falder af igen, danner æbletræet et lille økosystem til gavn for træet, dyrene og dig. Vi er mange, som elsker at sætte tænderne i et godt æble og det er der også mange dyr, som gør. Både insekter, fugle og pattedyr.

Der er rig mulighed for at variere udseende, smag og høsttidspunkt for æblerne, der findes nemlig over 300 æblesorter i Danmark. Høst af æbler begynder i august og varer helt ind i oktober måned og afhænger af sorten og til dels vejret.

Et æbletræs økosystem

Træstammen inviterer til en klatretur for smådyr og insekter. Barken kan på nogle træer være meget krakeleret og skaber derved levesteder for insekter. Kronen kan vokse sig stor og tæt og er et populært levested for fugle og insekter.


I foråret blomstrer æbletræer og tiltrækker flittigt insekter for at blive bestøvet. Uden bestøvning kommer der ikke nogen æbler på træet, så æbletræer er helt afhængige af bestøvning for at give frugt. Til gengæld for bestøvningen får insekterne føde, nemlig nektar og pollen.

Om efteråret er æblerne klar til høst, men mange æbler falder også af træet og rådner på jorden, derved tilføres næringsstoffer til jorden. De smukke æbler, som hænger og svajer på grenen tiltrækker både dyr og mennesker. Både fugle, egern og smådyr synes at et æble er en fantastisk spise.

 

_DSC4551

Tips – Hvad gør vi i bioasen

Plant forskellige sorter af æbletræer, så udvider du både høstsæsonen og tiltrækker flere forskellige dyr til din have.

Husk at nedfaldne æbler er føde for mange dyr og insekter og ikke mindst giver næring til jorden.

Få tips og tricks direkte i din indbakke!

newsletter-1

Vi har gjort det lettere at få idéer til hvordan du skaber mere biodiversitet. Få besked når vi udgiver nye artikler.

Nyhedsbrev
logo-white-min

”Hvor Ploven ej kan gaa, Og Leen ej kan slaa, Der bør et Frugttræ staa.”

Praktisk Vejledning i frugtavl af Hans Gram, 2. udgave
Menu
Artikler
Sponsorer

Copyright © 2024 bioasen